Pressemeddelelse
29. november 2018
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Ny lokalplan for Bakken

 
 
 
 

En enig kommunalbestyrelse har vedtaget lokalplan 277 for Bakken.

 
 
 
 

Lokalplanforslag 277 for Bakken og tilhørende Kommuneplantillæg 4/2017 for Bakken samt tilhørende miljørapport har været i 8 ugers høring i perioden fra den 5. september 2018 til den 31. oktober 2018. Der var borgermøde den 1. oktober 2018. I løbet af høringsperioden har kommunen modtaget 17 høringssvar til planforslagene og den tilhørende miljørapport.

 

Den nye lokalplan fastsætter mere præcise bestemmelser om forlystelsernes maksimale højde ud fra visualiseringer med fiktive højder.

 

Kommuneplantillæg 4/2017 giver mulighed for, at bebyggelse til restauranter, caféer, kiosker og lignende kan opføres i op til 1½ etage. En del af Bakkens bygninger er i forvejen opført i 1½ etage og flere steder også herover. Lokalplanens bestemmelser vil således bedre kunne afspejle de faktiske forhold på Bakken. Lokalplanen vil næppe medføre væsentligt flere bygninger i 1½ etage, men vil være en væsentlig administrativ lettelse, idet forvaltningen ikke vil skulle dispensere til ombygninger af eksisterende bebyggelse i 1½ etage.

 

Lokalplanens formål er:

 

1.1. At fastholde områdets karakter som forlystelsespark i en lysning i skoven,

1.2. at fastlægge forlystelsesparkens grænse i forhold til skoven, så forlystelsernes nuværende placering og omfang i princippet fastholdes,

1.3. at sikre, at der ved ny opførelse og ændringer af bebyggelse og anlæg tages hensyn til, hvordan de opleves fra det omgivende landskabs- og skovområde,

1.4. at sikre, at reguleringen af området tager sigte på at bevare det grønne præg med mange solitære træer,

1.5. at sikre, at området kun anvendes til forlystelsesaktiviteter samt funktioner, der er nødvendige for forlystelsesområdets drift.

 

En samlet kommunalbestyrelse ønsker i øvrigt - på baggrund af henvendelse fra Skovshoved-Klampenborg Grundejerforening i Gentofte Kommune - at etablere en dialoggruppe med deltagelse fra Bakken, Naturstyrelsen, kommunerne og grundejerforeningen.

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

http://www.ltk.dk/sites/default/files/uploads/public/referat_dagsorden/kmb_2018-11-29_dagsorden.pdf 

 
 
 
 
Social media icon Social media icon Social media icon