Pressemeddelelse
29. november 2018
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Ny bæredygtig helhedsplan for Sorgenfri Torv på vej

 
 
 
 

Der igangsættes en proces for at udarbejde ny og bæredygtig helhedsplan, hvor lokale borgere og interessenter inddrages i arbejdet

 
 
 
 

Der igangsættes en proces for at udarbejde ny og bæredygtig helhedsplan, hvor lokale borgere og interessenter inddrages i arbejdet

 

Kommunalbestyrelsen har igangsat en proces med henblik på udarbejdelse af en ny og bæredygtig helhedsplan, herunder bebyggelse på Nordtorvet/Sydtorvet. Projektet skal ses i tæt sammenhæng med den øvrige bebyggelse i Sorgenfri og tage hensyn til bymiljø, handel og lokalområdet. Processen bør være tilendebragt 1. halvår 2019. Lokale borgere og interessenter vil blive inddraget i arbejdet.

 

Baggrund:

Lyngby-Taarbæk Kommune har i en årrække søgt at gennemføre en helhedsplanlægning for Sorgenfri stationsområde. Målet for planlægningen har været at "genstarte" Sorgenfri stationsområde, bl.a. ved at sikre den fremtidige handel med dagligvarer gennem en fornyelse af det eksisterende udbud, at gennemføre en byfortætning og skabe en ny identitet for Sorgenfri stationsområde med en fælles arkitektur af høj kvalitet, og en fredeliggørelse af trafikken på en renoveret og grøn Hummeltoftevej. Indtil videre har arbejdet resulteret i 2 nye lokalplaner for områderne øst for banen, "Lokalplan 261 for Hummeltoftevej 14" og "Lokalplan 268 for Hummeltoftevej 47", som begge blev vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 15. september 2016.

 

Der indledes nu en ny proces for helhedsplanlægning sammen med områdets borgere og interessenter. Den gældende lokalplan fastholdes, indtil et nyt plangrundlag er vedtaget.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

http://www.ltk.dk/dagsordener-og-referater

 
 
 
 
Social media icon Social media icon Social media icon